Aija - Den første tid hos os

Vores elskede hund Ayla blev aflivet den 22. marts 2011. Vi har snakket meget om, om vi skulle have en ny hund eller nyde den frihed, som vi pludselig fik tilbage.

Vi besluttede os for, at vi ville have en ny schæferhund, når hele vores familie blev samlet under samme tag. (Det sker i efteråret 2011)

Det vidste vores kollega Birthe og hun anbefalede os at købe hund hos Kennel ChaDé, når den tid kom.

Onsdag den 25. maj sagde Birthe, at ChaDé havde fået en 2 årig tæve retur, fra nogle mennesker som skulle rejse til udlandet.

Gitte og jeg var ikke i tvivl om, at vi var nød til at tage op og se hende i Jægerspris. Det gjorde vi søndag aften. Og efter en god samtale med Berith hos ChaDé fik vi Aija med hjem på prøve i 3 uger. Det blev heldigvis til at vi har beholdt hende.

Det er gået godt. Hun har forsøgt 3 gange at komme op i sengen om natten, men nåede kun at stå på bag-benene og for-poterne på sengen, før vi fik spærret vejen med vores ben ;)

Gitte har haft barsel med hende idag. Jeg gik morgentur med hende og det gik fint. Når man møder hende hopper hun desværre op af én og små-napper, men der er intet ondt over hende. Hun bliver bare så ivrig. Det er naturligvis noget vi helt klart arbejder på at vænne hende af med.

Hun kan rigtig mange kommandoer, men er ikke altid glad for at udføre dem.
- Sit. Virker ca halvdelen af gangene
- Dæk. Næsten aldrig
- På plads. ca. hver 4. gang
- Rul, High-Five, Pote, Nej-Værsgo er hun helt med på
- ud af køkkenet (når vi laver mad) virker også ret godt. Dog skal hun nogen gange lige hjælpes.

Hun er en rigtig flok hund. Når vi er ude og gå sammen og den ene af os, lige smutter i en butik eller lignende piver hun, så man næsten tror at vi mishandler hende.

Hun er så fin og rolig generelt. Når vi skal ud og gå, sætter hun sig på på måtten ude ved døren og venter. Ikke noget piveri eller over-ivrig. Det er super skønt.

Hun kan desværre åbne døre, så det er også noget som vi skal vænne hende af med. HUn har idag 2 gange forsøgt at åbne dørene.

Da vi skulle spise i dag, gik hun af sig selv ind og lagde sig stille og roligt inde under bordet. Det ville hun ikke søndag aften.

Vi havde aftale med Berith fra Kennel ChaDé, at vi skulle ringes sammen mandag, så hun kunne høre hvordan det gik. Under samtalen spurgte vi hvad hun hed tidligere, for hun reagerede overhovedet ikke på Oda, som vi havde fået af vide at hun hed. Her fik vi af vide, at hun oprindeligt hed Aija og med det samme reagerede hun, når vi brugte det navn, så det er hendes navn hos os ;)

Natten til i dag har hun kun forsøgt én gang om komme op i sengen, så en klar forbedring på det punkt på bare én nat.

Jeg har haft barsel i dag. Udover morgenturen fik hun en en god lang tur i Utterslev Mose. Her øvede vi en del 'på plads' og 'sit'. Med Ayla var 'på plads' at man skulle komme om på venstre side og sætte sig ned.

Det virker som om, at 'på plads' betyder, at hun skal komme om på venstre side, men ikke at hun behøver sætte sig ned. Det er vi ikke vant til.

Når vi går tur med hende, skifter hun meget ofte side. Hun flakker meget fra ventre til højre. Vi tænker at det måske skyldes, at hun ikke er vant til at få tur i byen og at der er mange nye indtryk, men også at hun måske kan gå efter spor og på den måde kan finde et spor hun kan følge ?

Hun elsker gulerødder, så det prøver vi at give hende 2 gange om dagen i stedet for et kødben. I dag har hun ikke forsøgt at åbne nogen døre.

Aija og jeg gik op og hentede Gitte på arbejdet. En god lang tur, så hun var godt træt da vi kom hjem ;)

Igen i dag havde jeg barsel. Der kom håndværkere i dag, så Aija og jeg tog tidligt ind til min mor.

Aija kunne ikke lide trapperne inde hos min mor, så jeg var nød til at bære hende op af trappen og ind i min mors lejlighed. De første 3-4 minutter nærmest krøb hun rundt i lejligheden helt nede på gulvet. Men så faldt hun til ro, indtil vi skulle ud og gå tur.

vi gik rundt om Vallensbæk Sø. En god tur, hvor vi hyggede os. Igen meget flakkende når hun går og meget nysgerrig på alting.

På vej hjem fra min mor, hentede vi Gitte på arbejdet. Birthe (hende som havde sagt at Aija var kommet tilbage til Kennel ChaDé) kom ned hvor hun hoppede op et par gange, men ikke så voldsomt. Da Gitte kom ned, blev Aija så glad, at det tog noget tid at få hende til at falde til ro igen. Så hun kan klart kende os, når vi kommer hen til hende. Dejligt....

I dag fandt Alberte ud af, at hvis man slår sig på brystet, så kommer hun (næsten hver gang) over og sætter sig lige foran en.

I dag var vi på hundeskole i Lynge. Det er kreds61 i schæferhundeklubben.

Vi var først og fremmest deroppe for at snakke lidt med dem og vi fik nogle rigtig gode input til, hvordan vi skal træne med hende.

Bla.
- Sit-Dæk-Stå
- Hvordan hun skal sidde, når hun er på plads
- Hvad vi skal gøre, hvis hun gør noget som vi ikke vil have hun skal gøre

Derudover prøvede vi, at jeg skulle løbe fremad og én af dem fra skolen, holdt fast i hende og opilnede hende med "Nu løber han. Se ham. Han løber" og den slags. Da jeg så vendte mig om og kaldte på hende, spurtede hen til mig og satte sig ned lige foran mig. Fed oplevelse.

I dag har været en slap-af dag. Alberte tog Aija med i dyrehaven om formiddagen og gik en lang tur derude. Hun var meget interesseret i dyrene.

Vi øvede i dag, at hun skulle være alene hjemme, så imens jeg fulgte Jacob til bussen, blev Gitte på trappen og lyttede til, om hun peb eller hvad hun gjorde i lejligheden. Heldigvis peb hun bare én gang og derefter var der stille. Vi kunne dog se at hunhavde været i sofaen, så det skal vi have vænnet hende af med.

Aija var alene hjemme sammen med børnene hele aftenen. Det var gået fint.

Vi kørte til Stenlille i dag, hvor hun fik muligheden for at løbe løs i vores have. Det har hun nydt til fulde. Skønt skønt.

Hernede i Stenlille har hun ikke noget problem overhovedet med at gå på trapper, så her farer hun ofte op og ned (Jacob har værelse på 1. sal) mange gange om dagen. Sjovt at der er så stor forskel på trapperne inde hos min mor og hos Gitte i Søborg.

Vi har øvet 'På plads', 'Sit', 'Bliv', 'Vente' og det er gået rigtig godt. Dog hører hun overhovedet ikke efter, hvis hun lige har leget med bold eller har været opmærksom på noget andet.

Hun har fået en godt kødben fra slagteren idag. Det har hun brugt meget tid på at slikke og til sidst gemte hun resterne nede bagi haven.

Hun er rigtig god til at gå ind i skyggen, når hun får det varmt. Hendes pels ændrer meget hurtigt temperatur efter kort tid i skyggen/solen.

Aija vækkede os igen lidt over 7.

Dagen lignede fuldstændig ligesom igår.

Vi fik gæster om aftenen, hvor hun var ret vild, men efter at hun var faldet ned gik det nogenlunde.

I dag var den første dag, hvor hun skulle være alene hjemme. Hun var alene fra kl 8.15 til ca 12.45. Det klarede hun fint. Naboen har ikke hørt noget piveri eller lign. Så det er super dejligt.

Alberte og Simon har hver især gået med hende alene.

Igen i dag har hun været alene hjemme i ca 3 timer. Igen klarede hun fint.

Ellers er det ikke sket det store.

Vi er lidt nervøse for om hun lave stort og tisse andre steder end på græs.

I disse dage er der sket stor ændring. Hun snuser meget mere end hun plejer i stedet for at flakke fra side til side. Det er skønt at se.

Hun kan sagtens både tisse og lave stort uden at der behøver være græs og i øvrigt er hun også begyndt at gøre det mere end bare én gang om dagen. Det går vi ud fra er et stort plus, da hun nok så er ved at falde rigtig godt til hos os.

Simon og Alberte har passet hende imens Gitte og jeg har været på besøg hos min far og Gun i Göteborg. Det er gået rigtig fint.

I dag har Aija for første gang være i haven hos Gitte. hun har haft flex-snor på og var meget ivrig efter at snuse hele haven igennem.

I dag har Aija også været i haven. Dog lidt mere alene, men fast i flex-snor. Hun har et par gange været oppe med for-poterne på gitte´s lave hegn. Det vil vi naturligvis ikke have, så der har hun fået skæld-ud. Det virker som om hun hører efter, for hun ser meget "undskyldende ud".

I dag gik en lang tur i Utterslev Mose, hvor vi legede samme leg, som da vi var oppe på hundeskolen. Den ene af os holdt Aija, imens den anden løb lidt væk og derefter klappede sig på brystet. Det gik både godt og dårligt. Det gik godt, da det var mig som løb. Der kom hun spurtende hen til mig. Hun satte sig dog ikke ned lige foran mig, som hun skal, men det er et skridt i den rigtige retning. Da Gitte skulle forsøge det samme ville hun ikke :( Det skal hun, så det skal vi have øvet på.

Derudover var hun meget engageret i at hjælpe med at ordne lidt ukrudt imellem fliserne ;)

I dag har vi leget lidt med maden. Vi delte hendes aftensmad op i 2 lige store dele og pakkede hver del ind i et viskestykke og så skulle hun arbejde for at få fat i sin mad.

Det klarede hun rigtig godt. ;)

I dag har vi været forbi Kennel Chade, da vi har været lidt bekymret vedr. en udposning Aija har på maven. Det viser sig at være navlebrok, men det har hun haft siden hun blev født. Det står også i hundebogen som vi har fået med hjem.

Så det har beroliget os meget.

Vi fik idag at vide, at hendes far, Atos, er tidligere tjenestehund i politiet. En af Aija brødre (fra samme kul) er i dag tjenestehund i Odense politi.

Aija skulle have DM-kvaliteter i forbindelse med konkurrencer. Vi har dog ikke tænkt os at gå til konkurrencer med hende, men derfor er det jo sjovt, både for os og Aija, at øve de forskellige ting, som de træner i konkurrencerne.

I dag har vi igen været til hundetræning i Kreds 61 i schæferhundeklubben. Træneren fra sidste gang kunne tydeligt se forskel på hendes opførsel fra sidst til i dag. Der var virkelig store fremskridt.

Vi føler at det er os, som skal lære alt det hun kan og ikke Aija som skal lære meget. Vi fik lært nogle gode tricks til at få hende til at gå bedre/pænere, når hun går på plads. Det var virkelig lærerigt og vi glæder os ret meget til at øve det på egen hånd.

En af de andre trænere deroppe, var en som var med til at hente Aija tilbage til Chade. Hun sagde at Aija havde stress-symptomer, da de hentede hende. Hendes øjne var meget udspilet. I dag kunne hun tydeligt se forskel på, at Aija har det godt og føler sig godt tilpas i vores selskab. Det var virkelig så godt at høre. Selvom vi selv synes vi gør det godt for/med hende, er det fedt at få det af vide fra en som træner hunde ;)