Hattrick

Hattrick

Hvad er Hattrick
Hattrick er et sjovt tekstbaseret fodbold manager spil, som dog kræver noget tålmodighed, hvis man vil nå langt. Der er pt. ca 750.000 spillere verden over som spiller Hattrick.

Kort og godt går det naturligvis ud på at vinde sine fodboldkampe og tjene masser af penge, så man kan købe bedre spillere..

Man skal sætte sit hold op til kamp hver uge. Hold-opstillingen er vigtig, så man får placeret sine spillere der hvor de spiller bedst. Det er selvfølgelig ikke særlig godt at sætte sin bedste angriber ned og spille i forsvaret. Han skal naturligvis op og spille i angrebet og score mange mål ;-)

Der spilles liga kampe hver søndag og én gang om ugen (tirsdag til torsdag) kan man spille venskabskamp, så de spillere der ikke spillede om søndagen, får træning i venskabskampen.

Man behøver ikke logge ind hver uge på hattrick, men man skal mindst logge ind én gang hver 7. uge, så man kan godt spille Hattrick, selvom man skal på ferie eller lign. Man skal bare huske at sætte sit hold i op til liga kampene.

Da mine drenge begyndte at spille før jeg startede kunne jeg ikke forstå at de gad se kampene, for det var da død kedeligt at se på et tekstbaseret spil, der selv spiller kampene. En kamp varer 2 x 45 minutter med 15 minutter pause.. Dødsygt..... Da jeg så selv begyndte og blev mere og mere interesseret i det, sidder jeg så ofte jeg kan og holder øje med mine kampe om søndagen. Så det er en sjov udvikling for mig ihvertfald.

Kampe/træning
Spillerne kan du så træne op så de bliver gode nok til at spille på det niveau som du spiller på. Det dårligste at være ”håbløs” og det bedste er ”guddommelig”. Men det er kun de bedste hold og de bedste spillere som er eller kommer til at blive guddommelig. Men jo yngre spilleren er, jo hurtigere bliver han bedre.

Man kan spille mange forskellige formationer. Det vil sige, hvor mange der er i forsvaret, midtbanen og i angrebet. Jo flere spillere der er i hver række, jo bedre spiller man typisk. Men max 3 spillere i hver midter-række. Dvs. 5-3-2 skal spilles med 3 midt-forsvar og 2 back´er.

Træner man forsvar er det bedst at spille 5-3-2 (5 i forsvaret, 3 på midtbanen og 2 i angrebet) eller 5-4-1 (5 i forsvaret, 4 på midtbanen og 1 i angrebet) søndag og onsdag. Ulempen ved at spille 5-3-2 er at man ikke har særlig meget bold besiddelse og dermed har mindre chancer for at score mål.

Langt de fleste hold spiller 3-5-2 (3 i forsvaret, 5 på midtbanen og 2 i angrebet), da midtbanen har stor betydning for hvor meget bold besiddelse man har og dermed hvor mange chancer man får for at score mål. Jeg træner selv forsvar.

Om søndagen spiller jeg typisk 5-3-2/4-4-2 og 5-4-1 om onsdagen. Det vil sige at jeg kun får trænet 9 forsvarsspillere og ikke 10 som jeg "burde", men jeg vinder til gengæld flere kampe i ligaen pga. min bedre midtbane.

Træning af ugens spillere sker hver fredag nat (natten imellem torsdag og fredag)

Økonomi/penge
Penge betyder alt i Hattrick.

Man tjener penge ved at sælge spillere, ved at spille kampe og vinde de turneringer du spiller i.

Hver spiller skal så også have løn så du skal også ud og tjene penge ved at sælge nogle af dem du ikke bruger, men du skal stadig have spillere nok så du kan klare skader, karantæner osv. Men du kan så også købe spillere så du kan vinde over de andre hold i rækken.

Har du ingen penge, kan du ikke købe bedre spillere, bygge større stadion osv osv. Så det er vigtigt at have en plan for hvordan man vil spille spillet rent økonomisk.

Jeg har valgt at købe 17 årige forsvars-spillere, træne dem op og sælge dem, når de er ca 21 år gamle og købe midtbane spillere for mit overskud. Den taktik er indtil videre gået helt fint.

Man kunne også bruge tid på at finde billige spillere, som burde koste mere end du giver for dem og sætte dem til salg med det samme til en højere pris og på den måde tjene penge. Se mine daytrades. Jeg er faktisk gået helt væk fra daytrade, da spillerne nu skal have spillet på dit hold for at kunne sælges igen og der vil jeg så hellere bruge tiden på skilltrade.

En anden måde at tjene penge på, er at købe spillere, som lige er ved at stige (efter 1-2 gange træning) også sælge dem derefter. Det kalder man skilltrading. Det tager lidt længere tid, da man selv skal kunne træne dem.

Spillerne skal have løn. Det koster penge at vedligeholde sit stadion. Der skal selvfølgelig være balance med sine sponsor-indtægter og hjemmekampe indtægter i forhold til sine udgifter.

Fodboldskole/Ungdomsarbejde
Man har mulighed for at lave sit eget fodboldskole, hvor man selv kan være med til at forme sine spillere.

Alternativt kan man også ''bare'' prøve lykken og vælge ungdomsarbejde trækning.

Se mere på min fodboldskole side. (kommer senere)

Flagsamling
Man kan samle på flag i hattrick. Det går ud på at man spiller sine venskabskampe i udlandet og får et flag hver gang man har været i et nyt land. Det er lidt sjovt at have mange flag. Det koster dog 60.000 for hver kamp, så det kan hurtigt løbe op.

Jeg samler selv på flag. Jeg har været i over halvdelen af landene. Du kan se hvilke jeg mangler på denne side.

Mit hold
Jeg startede med at spille hattrick den 9. marts 2004.

Mit bedste resultat i pokalen: runde 6 (Sæson 39 og 40)
Mit bedste resultat i ligaen: nummer 2 i division 4 (Sæson 38)

Mine resultater i ligaen:
06-06-2004 Zulus FC endte som nummer 4 i VII.400 sæson 22
26-09-2004 Zulus FC endte som nummer 4 i VII.400 sæson 23
16-01-2005 Zulus FC endte som nummer 5 i VII.400 sæson 24
08-05-2005 Zulus FC endte som nummer 6 i VII.400 sæson 25
28-08-2005 Zulus FC endte som nummer 3 i VII.400 sæson 26
18-12-2005 Zulus FC endte som nummer 2 i VII.400 sæson 27
09-04-2006 Zulus FC endte som nummer 6 i VI.88 sæson 28
30-07-2006 Zulus FC endte som nummer 6 i VI.88 sæson 29
19-11-2006 Zulus FC endte som nummer 5 i VI.88 sæson 30
11-03-2007 Zulus FC endte som nummer 4 i VI.88 sæson 31
01-07-2007 Zulus FC endte som nummer 4 i VI.88 sæson 32
21-10-2007 Zulus FC endte som nummer 5 i VI.88 sæson 33
10-02-2008 Zulus FC endte som nummer 4 i VI.88 sæson 34
01-06-2008 Zulus FC endte som nummer 3 i VI.88 sæson 35
21-09-2008 Zulus FC endte som nummer 1 i VI.88 sæson 36
11-01-2009 Zulus FC endte som nummer 1 i V.188 sæson 37
03-05-2009 Zulus FC endte som nummer 2 i IV.26 sæson 38
23-08-2009 Zulus FC endte som nummer 3 i IV.26 sæson 39
20-12-2009 Zulus FC endte som nummer 4 i IV.26 sæson 40

Mine resultater i pokalen:
13-10-2004 Holdet blev slået ud af Pokalturneringen i runde 1 sæson 24
02-02-2005 Holdet blev slået ud af Pokalturneringen i runde 1 sæson 25
25-05-2005 Holdet blev slået ud af Pokalturneringen i runde 1 sæson 26
14-09-2005 Holdet blev slået ud af Pokalturneringen i runde 1 sæson 27
04-01-2006 Holdet blev slået ud af Pokalturneringen i runde 1 sæson 28
10-05-2006 Holdet blev slået ud af Pokalturneringen i runde 3 sæson 29
30-08-2006 Holdet blev slået ud af Pokalturneringen i runde 3 sæson 30
13-12-2006 Holdet blev slået ud af Pokalturneringen i runde 2 sæson 31
04-04-2007 Holdet blev slået ud af Pokalturneringen i runde 2 sæson 32
25-07-2007 Holdet blev slået ud af Pokalturneringen i runde 2 sæson 33
14-11-2007 Holdet blev slået ud af Pokalturneringen i runde 2 sæson 34
05-03-2008 Holdet blev slået ud af Pokalturneringen i runde 2 sæson 35
02-07-2008 Holdet blev slået ud af Pokalturneringen i runde 3 sæson 36
15-10-2008 Holdet blev slået ud af Pokalturneringen i runde 2 sæson 37
18-02-2009 Holdet blev slået ud af Pokalturneringen i runde 4 sæson 38
24-06-2009 Holdet blev slået ud af Pokalturneringen i runde 6 sæson 39
14-10-2009 Holdet blev slået ud af Pokalturneringen i runde 6 sæson 40